Informationsmøde Fællesskabsstafetten 2026 - Ørbæk og opland
Vær med, når vi endnu engang sætter spot på kommunens mange fantastiske fællesskaber! Stafetten løber af stablen d. 10. - 13. september.
Informationsmøde
Vi afholder informationsmøde i Ørbæk mandag d. 18. maj kl. 16.30-18.00.
På mødet kan I høre mere om formålet med stafetten, få inspiration til hvilken aktivitet, jeres fællesskab kan deltage med, og ikke mindst tilmelde jer Fællesskabsstafetten 2026.
Informationsmødet i Ørbæk er for foreninger og fællesskaber i Ørbæk, Langå, Svindinge, Øksendrup, Tårup, Frørup, Ellested, Herrested, Refsvindinge, Kullerup, Kogsbølle og Vindinge.
Om Fællesskabsstafetten
Fællesskabsstafetten er en fysisk depeche, som fragtes rundt mellem foreninger og fællesskaber i hele kommunen. Undervejs får de deltagende fællesskaber lejlighed til at vise deres fællesskab frem, invitere ind til forskellige aktiviteter, inspirere hinanden og lære hinanden at kende på kryds og tværs. Alle aktiviteter er åbne for alle borgere.
Vi lavede fællesskabsstafet første gang i 2024, og vi håber, at vi endnu en gang får nogle fantastiske dage med fællesskaberne i fokus.
Som noget nyt skal stafetten i år fragtes rundt i kommunen i en bus, som vi lejer til formålet. I bussen er der mulighed for samtale og networking mellem borgere, politikere, medarbejdere fra frivilligcenteret og repræsentanter fra frivilligcenterets bestyrelse, som på denne måde kan følges med fællesskaberne, når stafetten skal videre til næste stop.
Hvilke fællesskaber kan være med?
Foreninger, landsbyråd, forsamlingshuse, kommunale og private institutioner, madklubber, løbeklubber, væresteder, kreaklubber…
Sammen skal vi lave et fedt program spækket med mangfoldighed og skønne aktiviteter.
Vi glæder os til at se jer og høre jeres idéer!
Information om arrangementet
Dato og tid Mandag d. 18. maj 2026 kl. 16:30 til 18:00
Tilmeldingsfrist Torsdag d. 14. maj 2026 kl. 23:00
Sted
Ørbæk Midtpunkt
Langemosevej 5
5853 Ørbæk
Arrangør
Frivilligcenter Nyborg
Tlf. +45 42631185
info@frivilligcenter-nyborg.dk
Denne side er lavet med NemTilmeld
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponsoreret (åbner i nyt vindue) konto hos NemTilmeld.
Indlæser