Idé- og planlægningsmøde Fællesskabsstafetten 2026 - Nyborg by
Vær med, når vi endnu engang sætter spot på kommunens mange fantastiske fællesskaber med Fællesskabsstafetten! Stafetten skal rundt i hele kommunen d. 10. - 13. september, og er i Nyborg by fredag d. 11. september.
Idé- og planlægningsmøde
Vi afholder idé- og planlægningsmøde i Nyborg tirsdag d. 16. juni kl. 16.30-18.00 på Vestervold. Mødet er åbent for alle.
På mødet kan I få inspiration til hvilken aktivitet, jeres fællesskab kan deltage med, hvor og evt. sammen med hvem. Har I ikke et fysisk sted at invitere ind, kan I også deltage med en infostand fx på Vestervold.
Sammen begynder vi så småt at stykke billedet sammen af stafettens tur rundt i Nyborg by. Fristen for tilmelding til stafetten er 22. juni.
Om Fællesskabsstafetten
Fællesskabsstafetten er en fysisk depeche, som fragtes rundt mellem foreninger og fællesskaber i hele kommunen. Undervejs får de deltagende fællesskaber lejlighed til at vise deres fællesskab frem, invitere ind til forskellige aktiviteter, inspirere hinanden og lære hinanden at kende på kryds og tværs. Alle aktiviteter er åbne for alle borgere.
Vi lavede fællesskabsstafet første gang i 2024, og vi håber, at vi endnu en gang får nogle fantastiske dage med fællesskaberne i fokus.
Vi glæder os til at se jer og høre jeres idéer!
Information om arrangementet
Dato og tid Tirsdag d. 16. juni 2026 kl. 16:30 til 18:00
Tilmeldingsfrist Mandag d. 15. juni 2026 kl. 23:00
Sted
Vestervold
Kgs. Bastionsvej 2
5800 Nyborg
Arrangør
Frivilligcenter Nyborg
Tlf. +45 42631185
info@frivilligcenter-nyborg.dk
Denne side er lavet med NemTilmeld
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponsoreret (åbner i nyt vindue) konto hos NemTilmeld.
Indlæser